Fri-Stedets Farm

På Fri-Stedets Farm kan man passe og ride på islandske heste, hygge sig med kaniner og deltage i de spændende aktiviteter i naturen.

På Fri-Stedets Farm er der højt til himlen og masser af frisk luft.

Fri-Stedets Farm ligger ved skov og sø og hvis du er medlem af Fri-Stedet, er du også automatisk medlem af Fri-Stedets Farm. På Fri-Stedets Farm bruger vi naturen i mange aktiviteter.

Vi skyder med bue og pil, leger rollespil, spiller bold, er kreative i naturen, kører Cross, BMX og mountainbike, hopper på den udendørs hoppepude, saver, hamrer, laver bål mad og lærer om biodiversitet. Du kan også reparere din cykel eller scooter i Oliefeltet eller slappe af med et spil indenfor i det hyggelige stuehus.

Der er mulighed for deltagelse i ride- og kaninovernatninger.